Hop til hovedindholdet

Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark logo

It has happened before - could it happen again?


Dato og tid

Søndag d. 11. november 2018 kl. 10:30 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 11. november 2018 kl. 09:00

Sted

Trekroner Søfort, Trekroner 1, 1259 København Trekroner Søfort
Trekroner 1
1259 København

It has happened before - could it happen again?


Arrangementsbeskrivelse

Konference i anledning af 100-året for afslutningen af første verdenskrig 11. 11. 2018

Formålet med konferencen er at sætte de mange udfordringer, som den internationale multilaterale orden i dag står over for, i et bredere historisk perspektiv, ved bl.a. at holde dem op imod de forsøg – det ene en fiasko, det andet en succes – som man gjorde på at etablere regel-baserede internationale institutioner efter de to verdenskrige.

Vi indleder med den belgiske forsker Koert Debeuf, som er aktuel med bogen Tribalization. Why War is Coming. Derefter vil der være paneldebat med en række forskere og kommentatorer, som diskuterer de nuværende udfordringer og sætter dem i et bredere historisk perspektiv. 

Du kan blandt andet møde: Bo Lidegaard, Per Øhrgaard, Marlene Wind, Lars Bangert Struwe, Per Nyholm og Weimar-trekantens ambassadører i Danmark, Caroline Ferrari (FR), Henryka Mościcka-Dendys (PL) og Andreas Meitzner (DE).

Efter frokost sætter vi fokus på de mere umiddelbare grunde til den politiske og institutionelle krise, vi oplever i dag, og diskuterer mulige veje frem.

Efter frokost sætter vi fokus på de mere umiddelbare grunde til den politiske og institutionelle krise, vi oplever i dag, og diskuterer mulige veje frem.

Debatten, som foregår på dansk og engelsk, styres af Clement Kjersgaard

Blandt de spørgsmål, vi gerne vil stille, er:

  • Kan de sidste 70 års regel-baserede og institutionaliserede internationale orden modstå det pres, som den i øjeblikket udsættes for? Og hvis ikke, er vi så på vej tilbage til den ustabilitet, som karakteriserede mellemkrigsårene?
  • Eller er de internationale institutioner en del af problemet, fordi de er for rigide til at tilpasse sig en grundlæggende forandret kontekst og uvillige eller ude af stand til at tilfredsstille de folkelige behov og krav, som en stadig mere ulige globalisering har skabt?


Praktiske oplysninger:


Transport: 
Konferencen foregår på Trekroner Søfort, og der er kun adgang til fortet ad søvejen. Fra kl. 10 til kl. 17.30 vil havnerundfartens både derfor sejle i shuttlesejlads fra Isbjørnen på Langelinjekaj 5 til Trekronerfort. Overfarten, som varer omkring 10 minutter, er naturligvis gratis for konferencens deltagere. 

Der er fri parkering i området omkring Isbjørnen, som også ligger i kort gå-afstand fra Østerport Station.  

Forplejning:
Vi byder på kaffe fra kl. ca. 10.30 og serverer frokost mellem 13 og 14. Konferencen afsluttes med en let forfriskning omkring kl. 16.

Vi glæder os til at se dig!


 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >